Forside
Profil
Adfærdsbehandling
Valg af hund
Hvalpekonsultation
Hundetræning
Foredrag
Priser
Links
Kontakt
Pjece


Hvalpekonsultation

Når hvalpen er kommet hjem til jer, så melder der sig ofte en lang række af spørgsmål: hvordan får jeg hvalpen renlig, hvordan lærer jeg den at være alene hjemme, gå pænt i snor og komme når der bliver kaldt osv.

Rækken af spørgsmål er lang. Jeg kan komme på besøg og tale med jer og besvare jeres spørgsmål, og vise jer hvordan I kan lære hvalpen de ting I gerne vil have hjælp til.

Dette tilbud er ikke kun for førstegangshvalpeejere, det er også for dig som har haft hund i mange år. Det er ikke flovt at spørge, heller ikke selvom du føler at du burde vide det, når du nu har haft hund før. Hvalpe er ikke ens og lærer forskelligt.

Socialisering
Det er vigtigt at tænke på hvalpens socialisering. Man siger populært at hvalpen skal have oplevet alt, hvad den kommer til at møde af ting og sager, inden den er ca. 14 uger gammel. Der er altså ikke mange uger til rådighed til denne socialisering. Jeg er dig gerne behjælpelig med at finde de vigtigste områder, hvalpen skal ud at opleve så hurtigt som muligt.